Intens sommer med tre testkampe

FC Roskilde, Nottingham Forest og AB venter FCH

Denne historie er læst 4699 gange!

FODBOLD: Kasper Enghardt (Helsingør) i kamp med Yves Nadau (AB) under træningskampen mellem FC Helsingør og AB den 28. juli 2014 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch
Kasper Enghardt i kamp med AB’s Yves Nadau under træningskampen mellem de to klubber den 28. juli 2014 på Helsingør Stadion. Denne sommer mødes de igen. Foto: ClausBirchDK

Der bliver kort tilløb til FC Helsingørs kommende ophold i 1. division, der starter allerede søndag den 26. juli med en udekamp mod FC Roskilde.

Forinden er det blevet til kun to ugers ferie til FCH-spillerne, der skal stille til træning igen mandag den 6. juli.

Det giver ikke plads til mere end tre træningskampe, der spilles således:

Lørdag 11/7-2015: FC Roskilde (Hjemme) Kick-off: 11:00
Tirsdag 14/7-2015: Nottingham Forest (Hjemme) Kick-off: 19:00
Fredag 17/7-2015: AB (Hjemme) Kick-off: 17:00

Opgørene mod AB er efterhånden ved at blive en fast del af de halvårlige forberedelser. I februar vandt FCH 3-0 over akademikerne og i juli sidste år blev det 2-1 til de lyseblå.