Lyngby – FC Helsingør 4-1

Bet25 Liga, 28. august 2015 på Lyngby Stadion

Denne historie er læst 3788 gange!

FC Helsingør måtte forlade Lyngby Stadion med et klart nederlag i aftenens opgør i Bet25 Ligaen, men kunne så absolut returnere nordpå med æren i behold. Christian Lønstrups tropper gik ind til kampen med en frisk offensiv indstilling, der understregede at cheftræneren mente det alvorligt, da han efter kampen i Fredericia havde besluttet sig for at angribe kampene anderledes fremadrettet.

Faktisk startede FC Helsingør opgøret på Lyngby Stadion klart bedst og havde de fleste og bedste målchancer i de første tyve minutter. Hjemmeholdet havde svært ved at komme forbi en flittigt arbejdende FCH-defensiv, mens gæsterne til gengæld også angreb bredt den anden vej.

FODBOLD: AndrŽ Riel (FC Helsing¿r) f¿lges af Philip Rasmussen (Lyngby) under kampen i Bet25 Ligaen mellem Lyngby Boldklub og FC Helsing¿r den 28. august 2015 pŒ Lyngby Stadion. Foto: Claus Birch
En livlig AndréŽ Riel var tæt på at bringe FC Helsingør foran mod Lyngby. Her er det Philip Rasmussen der må kigge langt efter en hurtige FCH-topscorer. Foto: ClausBirchDK.

Det var tæt på at give en scoring efter 16 minutter, hvor Kasper Enghardt med et præcist indlæg fra venstre fandt André Riel ved bageste stolpe. Desværre gik FCH-topscorerens hovedstød lige forbi stolpen. Ti minutter senere måtte Lyngby-keeper Viktor Noring parere en afslutning fra Ricki Olsen til hjørnespark og efterfølgende fik Rasmus Minor Petersen en fin chance mod sin tidligere klub.

Derfor var det ikke helt efter fortjeneste, at Lyngby omkring den halve time bragte sig foran. Oke Akpoveta fik afsluttet få tværs og her kom Danilo Arrieta glidende og kunne sende bolden i nettet til 1-0. En scoring der løftede Lyngbys spil betragteligt og FC Helsingør var på hælene i halvlegens sidste kvarter.

FODBOLD: Rasmus Minor Petersen (FC Helsing¿r) header mod mŒl under kampen i Bet25 Ligaen mellem Lyngby Boldklub og FC Helsing¿r den 28. august 2015 pŒ Lyngby Stadion. Foto: Claus Birch
Rasmus Minor Petersen havde en fin chance for at score mod sin tidligere klub, men hans hovedstød blev blokeret i Lyngby-forsvaret. Foto: ClausBirchDK.

Det benyttede de kongeblå til definitivt at lukke kampen. Først fik kampens bedste spiller, Danilo Arrieta, igen plads midt for mål og kunne udplacere Mikkel Bruhn til 2-0. Og fem minutter før pausen var det gameover for FC Helsingør, da kantspilleren David Katz Boysen afsluttede et langt løb med en lop, der blev rettet af og snød FCH-keeperen, der sprællede forgæves.

Efter pausen lettede Lyngby en smule på gaspedalen og de sidste 45 minutter blev mest præget af en masse midtbanespil uden de helt store målchancer.

FODBOLD: Mads Aaquist (FC Helsingør) har fat i David Katz Boysen (Lyngby) under kampen i Bet25 Ligaen mellem Lyngby Boldklub og FC Helsingør den 28. august 2015 på Lyngby Stadion. Foto: Claus Birch
Mads Aaquist og hans forsvarskollegaer havde hænderne fulde mod oprykningsfavoritterne. Her er det David Katz Boysen der forsøger at vriste sig fri. Foto: ClausBirchDK.

Christian Lønstrup sendte Mikkel Knudstrup og Jonas Hebo Rasmussen på banen og de to fik sat et godt aftryk på kampen. Hebo fik kort før tid scoret sit første mål i FCH-trøjen, da han i to tempi fik afsluttet i kamp med David Katz Boysen.

Forinden havde den hurtige fløj, Surprise, dog scoret aftenens i særklasse bedste mål. Næsten fra banens midte gik han solo, trak på tværs og overrumplede Mikkel Bruhn med en fin afslutning. Flot præstation af kantspilleren, men også noget passivt forsvarsspil af gæsterne i dén situation.

Med nederlaget kom FC Helsingør ned på jorden igen efter den flotte start, og opgøret viste at der trods alt er et stykke vej op til rækkens bedste hold.

FODBOLD: FC Helsing¿r-fans under kampen i Bet25 Ligaen mellem Lyngby Boldklub og FC Helsing¿r den 28. august 2015 pŒ Lyngby Stadion. Foto: Claus Birch
Lyngby leverede en flot præstation på grønsværen, men der var minuspoints til værterne for behandlingen af de mange FCH-fans der havde taget turen til Lyngby. Udover rækkens højeste entrépris på 100 kroner, måtte de finde sig i at blive stuvet sammen nede i hjørnet, uden siddepladser. Ikke den vej man skal gå, for at få flere tilskuere i dansk fodbold. Foto: ClausBirchDK.

Christian Lønstrup havde da også de positive briller på, da han skulle sætte ord på aftenens kamp.
– Vi startede super godt og var i kontrol det første kvarter.  Så laver vi et par opdækningsfejl, de scorer og det er selvforstærkende for dem.  De havde det ikke så godt, indtil deres scoring.

– Det er gode lærepenge for os, vi bliver klogere af det og spillemæssigt er vi med. Vi er jo ikke til grin. Men vi bliver straffet big-time mod et hold, som når de får lidt medgang så er utrolig svære at have med at gøre.

programLBKFCHBet25 Liga, 6. runde
Fredag d. 28. august 2015, kl. 19 på Lyngby Stadion
Lyngby Boldklub – FC Helsingør
4-1 (3-0). Tilskuere: 1.302
1-0 Danilo Arrieta (27)
2-0 Danilo Arrieta (32)
3-0 David Katz Boysen (40)
4-0 Surprise (80)
4-1 Jonas Hebo Rasmussen (87)

Lyngby Boldklub (4-2-3-1): Viktor Noring – Jeppe Brandrup (77.: Mads Gabel), Mathias Tauber (Anf), Thomas Sørensen (60.: Mads Nordam), Michael Lumb – Daniel Jensen, Philip Rasmussen – Surprise, Danilo Arrieta, David Katz Boysen – Oke Akpoveta (62.: Dennis Sørensen).
Ikke benyttet: Andreas Larsen (M), Casper Højer Nielsen, Bror Blume, Mads Kaalund.
Cheftræner: David Nielsen.

FC Helsingør (4-4-1-1): Mikkel Bruhn – Mads Aaquist, Andreas Holm (70.: Mads Danekilde), Rasmus Minor Petersen, Kasper Enghardt (Anf) – Ricki Olsen, Dia Raofat (50.: Mikkel Knudstrup), Klaus Lykke, Anders Holst – André Riel – Aleksandar Lazarevic (63.: Jonas Hebo Rasmussen).
Ikke benyttet: Frederik Mehder (M), Mads Laudrup, Christoffer Boateng, Philip Zinckernagel.
Cheftræner: Christian Lønstrup.

Advarsler: Dennis Sørensen (74), Lyngby. Dia Raofat (49), Ricki Olsen (75), begge FC Helsingør.
Dommer: Ola Gya (Norge)