Aris Vaporakis ny FCH-keeper

Aftale med tidligere AB-keeper indtil nytår

Denne historie er læst 3229 gange!

Flere skader blandt klubbens målmænd har fået FC Helsingør til at hente endnu en keeper til Bet25 Liga truppen. Det betød at 20-årige Aris Vaporakis i søndags kunne tage plads på FCH-bænken for første gang som cover for Mikkel Bruhn.

FODBOLD: ReservemŒlmand Aris Vaporakis (FC Helsing¿r) f¿r kampen i Bet25 Ligaen mellem FC Vestsj¾lland og FC Helsing¿r den 4. oktober 2015 pŒ Harboe Arena i Slagelse. Foto: Claus Birch
FC Helsingørs nye målmand Aris Vaporakis skal nok kunne råbe sine forsvarsspillere op. Stemmen fejler ikke noget hos den tidligere FCK-keeper, der som 13 årig optrådte i musicalen Oliver. I søndags var han for første gang på bænken, da FCH tabte 0-3 til FC Vestsjælland. Foto: ClausBirchDK.

Aris Vaporakis, der har græske rødder, var fri på markedet, da han ikke fik forlænget sin kontrakt med AB, efter akademikernes nedrykning i sommer. Her spillede han en enkelt sæson, efter at være blevet hentet i FC København.

Den unge keeper kom til “Løverne” som U17 spiller fra B1903 og havde i 2013 stor succes i de unges Champions League ‘Youth League’, hvor han gjorde det fremragende for FCK mod modstandere som Real Madrid, Barcelona, Galatasaray og Juventus.

Den 184 cm høje keeper har desuden spillet én kamp på det danske U-20 landshold og 2 kampe på U-19 landsholdet.

Aris Vaporakis er ikke noteret for førsteholdskampe for AB, men har faktisk allerede optrådt på Helsingør Stadion. Han vogtede således målet da FCH besejrede akademikerne 2-1 i en træningskamp sidste sommer.

Han har foreløbig fået en aftale med FC Helsingør indtil nytår.