FC Helsingør vandt Årets Sportspræstation 2015

Finn Moseholm kåret til Årets Idrætsleder

Denne historie er læst 3155 gange!

FC Helsingør vandt lørdag aften Årets Sportspræstation 2015, da Helsingør Kommunes Sportsgalla løb af stablen.

Kåringen er kulminationen på et stort år for FC Helsingør, der i sommeren 2015 sikrede sig oprykningen til Bet25 Ligaen og dernæst leverede et fremragende efterår i den næstbedste række.

Årets Sportspræstation er hovedprisen ved den helsingoranske sportsgalla, hvor også cykelrytteren Carl Erik Sørensen og svømmeren Ömer Faruk Benli var nomineret.

Udover den flotte pris til FCH, blev formand Finn Moseholm kåret til Årets Idrætsleder.