FC Helsingør – Avarta 2-1

Træningskamp, 24. januar 2016 på Hornbæk Idrætsanlæg

Denne historie er læst 5491 gange!

Blot to dage efter opgøret mod OB, lagde Hornbæk Idrætspark igen kunstgræs til FC Helsingørs Bet25 Liga mandskab, der tog imod Boldklubben Avarta fra 2. Division.

Det gav cheftræner Christian Lønstrup mulighed for at se yderligere et par håndfulde spillere i aktion og især de unge prægede startelleveren mod Rødovreklubben. I målet fik Daniel Jespersen og Aris Vaporakis hver en halvleg og i det centrale forsvar testede FCH unge Oliver Hansen, med en fortid i Lyngby, HIK og AB.

På den centrale midtbane startede U19-spilleren Ismail Esen og helt fremme var der igen spilletid til prøvespilleren Gustav Therkildsen fra Lyngby.

FC Helsingør bragte sig foran omkring den halve time, da netop Therkildsen flot scorede til 1-0. Det holdt dog ikke længe mod Benny Galls mandskab, der kom med en god fysisk og gav FCH stærk modstand hele vejen.

Inden pausen var FCH tilbage i front, da Mikkel Knudstrup trak frem i venstre og med sin fine teknik, placerede bolden udenfor rækkevidde for gæsternes keeper.

– Det var en rigtig fin kamp og en god indsats af et ungt hold. Selvom vi sidder forholdsvis tung på store dele af kampen, så var det bestemt et godt hold Avarta kom med, roste FCH-direktør Janus Kyhl.

Træningskamp
Søndag d. 24. januar 2016, kl. 12:00 på Hornbæk Idrætsanlæg
FC Helsingør – Boldklubben Avarta
2-1 (2-1). Tilskuere: 50
1-0 Gustav Therkildsen (21)
1-1 Mallik Conradsen (23)
2-1 Mikkel Knudstrup (41)

FC Helsingør (4-4-1-1): Daniel Jespersen – Mads Danekilde, Rasmus Minor Petersen, Oliver Hansen, Mikkel Knudstrup – Daniel Thorup, Hulusi Dolar, Ismail Esen, Essam Salamoun – Christoffer Boateng – Gustav Therkildsen.
Indskiftede reserver: Aris Vaporakis (M), Dia Raofat, Mads Aaquist, Kasper Enghardt og Anders Holst.
Cheftræner: Christian Lønstrup.

Avarta (4-4-2): Jacob Jensen – Mathias Cordua, Jacob Albrechtsen, Mallik Conradsen, Kristian Ellegaard – Mohammed (prøvespiller), Emil Thomsen, Frederik Sundstrup, Anders Fosgaard – Mark Sundstrup, Jacob Ingvardsen.
Indskiftede reserver: Ovayes (M), Benjamin Vielsted, Oliver Lund, Anders Højmark-Jensen, Daniel G. Andersen.
Cheftræner: Benny Gall.