AB – FC Helsingør 1-0

Træningskamp, 15. februar 2016 på Skovdiget

Denne historie er læst 4272 gange!

Mindre end 48 timer efter “Øresundsbraget” i Helsingborg sendte cheftræner Christian Lønstrup sine spillere på banen igen, da det gjaldt opgøret i Bagsværd mod 2. divisionsklubben AB.

Som forventet var der rystet godt og grundigt rundt på startelleveren, hvor en håndfuld spillere med anfører Kasper Enghardt i spidsen, havde fået en fridag.

I stedet fik Lønstrup igen mulighed for at teste bredden og det var positivt at notere, at man spillede lige op med en af forårets oprykningsfavoritter fra den tredjebedste række.

Det var dog de grønblusede der løb med sejren, på det mål som Emil Holten fik skrabet forbi Aris Vaporakis, kort før pausen.

I de sidste 45 minutter sad FC Helsingør helt på opgøret, men kom ikke tættere på end et skud på overliggeren fra Anders Holst.

– Jeg så dem, der ikke havde spillet så meget – også på nogle uvante pladser. Jeg får en masse indtryk og jeg synes, at det ser fint ud. Alle dem, som jeg har til rådighed, har vist sig frem. Der er ikke nogle, der kan komme om en måned og sige, at de ikke fik chancen, sagde Lønstrup til Frederiksborg Amts Avis.

– Det ser fint ud. Vores fysiske træner mener, at vi lige mangler 10-15 procent. Det er helt perfekt, tilføjede FCH-træneren.

 

Træningskamp
Mandag d. 15. februar 2016, kl. 14:00 på Skovdiget
AB – FC Helsingør
1-0 (1-0). Tilskuere: 75
1-0 Emil Holten (44)

AB (4-4-2): Jannich Storch – Jonas Henriksen, Matti Olsen, Nicolai Høgh, Martin Nielsen – Kasper Kristensen, Rasmus Hansen, Kristian Uth, Tobias Thomsen – Emil Holten, Linus R. Olsson.
Indskiftede reserver: Ibrahim Mansaray, Oskar Tranberg, Andreas Moos, Sian Hansen, Nichlas Rohde, John Jerome, Ekrem Aydemir, William Kvist.
Cheftræner: Per Frandsen

FC Helsingør (4-2-3-1): Aris Vaporakis – Daniel Thorup, Mads Danekilde, Andreas Holm, Jasin Khayat – Hulusi Dolar, Jonas G. Hansen – Mads Aaquist, Ricki Olsen, Anders Holst – Daniel “Elly” Pedersen.
Indskiftede reserver: Daniel Jespersen (M), Oliver Hansen, Anders Junge, Philip Zinckernagel, Rasmus Minor Petersen.
Cheftræner: Christian Lønstrup