FC Helsingør møder Bolton Wanderers i sommerkamp

League One mandskab spiller pre-season i Danmark

Denne historie er læst 3560 gange!

FC Helsingør får igen i år engelske gæster. Nedrykkerne fra Championship, Bolton Wanderers, har netop offentliggjort, at de lørdag den 9. juli møder FC Helsingør i en testkamp kl. 15 på Helsingør Stadion. Tre dage forinden spiller englænderne mod HB Køge.

FCH havde sidste sommer besøg af Nottingham Forest, der blev besejret 2-1 efter en glimrende indsats af Lønstrups tropper.

Bolton besøgte sidst Danmark for to år siden, hvor de mødte Brøndby IF.

Billetter til FCHs kamp mod Bolton koster 100 kroner og kan købes her.