Ove P: Helsingør har endnu ikke ramt overliggeren

FCH til Hobro mod oprykningsfavoritterne

Denne historie er læst 2729 gange!

FC Helsingør skal søndag på en af sæsonens sværeste opgaver, når Superliga-nedrykkerne fra Hobro IK tager imod på DS Arena i det nordjyske.

Hjemmeholdet er storfavoritter til at rykke retur til den bedste række og det var derfor noget af en bet, at de indledte sæsonen med et 1-3 nederlag til FC Roskilde. At nordjyderne nu er på hjemmebane får dog ikke den rutinerede cheftræner Ove Pedersen til at tage let på opgaven mod FC Helsingør og han var på plads, da de lyseblå premierebesejrede AB.

1. Division
Hobro IK – FC Helsingør
DS Arena, søndag d. 31. juli 2016,
kick-off: 13:45
Dommer: Henrik Overgaard
Kampen vises på TV3 Sport 1, med optakt fra kl. 13.

– Det er et meget kompetent hold, de er taktisk dygtige og helt afklaret med, hvad de kan og hvad de vil. De har et homogent hold, med flere spillere som ikke har ramt overliggeren endnu, positivt ment. Der er spillere med godt potentiale, som kan blive endnu dygtigere end de er i dag. Jeg tror, der løber nogle spillere rundt derover, som kan blive superligaspillere en dag, siger Ove Pedersen til Hobro-TV

CheftrÊner Ove Pedersen (FC VestsjÊlland).
Hobro’s rutinerede cheftræner Ove Pedersen er godt forberedt på mødet med FCH. Foto: Claus Birch.

– Jeg tror det bliver en tæt kamp. Nu kommer Helsingør med en premieresejr, så jeg er selvfølgelig spændt på, hvad de gør, i forhold til deres hjemmekamp. Jeg har set dem mod AB, så nu må vi se, hvad de vælger at gøre mod os. Men jeg har mødt dem før, da jeg var træner i Fredericia, så jeg tror godt jeg ved, hvad de kommer med, slutter Ove Pedersen.

Hans kollega Christian Lønstrup har respekt for søndagens modstander, men mener trods alt, at FCH har muligheder for at lave et resultat i det nordjyske.

– Hobro har nogle kæmpe store angribere, der spiser spillere som Aaquist til morgenmad, hvis de får pladsen og mulighederne. Det er generelt et brølstærkt hold, der vil elske at komme i dueller på dødbolde og den slags. Det skal vi undgå. Lykkes det, så har vi gode muligheder for at komme rundt om dem og komme til chancer, siger Christian Lønstrup til Helsingør Dagblad.

Rundt om Hobro IK – FC Helsingør
Tidligere kampe: Søndagens kamp er den første nogensinde mellem de to klubber.
Spillere: Kun én spiller har repræsenteret begge klubber. Mads Laudrup spillede i Hobro fra 2012 – 13, inden han i sommeren 2013 skiftede til FC Helsingør.
Dommer Henrik Overgaard: Dømte FC Helsingør to gange i sidste sæson, i 0-0 kampen i Silkeborg og 3-2 sejren på Vejle Stadion.