DBU livestreamer pokalkamp mod Christiania

Denne historie er læst 3478 gange!

FC Helsingør spiller tirsdag den 16. august sæsonens første pokalkamp, når Christiania Sports Club fra Københavnsserien tager imod Lønstrups tropper kl. 18:45 i Kløbermarken.
Har du ikke mulighed for at tage til København for at følge opgøret, hvor flere af truppens unge spillere givetvis vil få chancen, har du mulighed for at følge med, hvis du blot har internetforbindelse.
FODBOLD: under finalen i DBU Pokalen mellem AGF og FC København den 5. maj 2016 i Telia Parken, København. Foto: Claus Birch
FC Helsingørs første kamp på vej mod pokalfinalen sendes direkte, når DBU livestreamer opgøret mod Christiania SC i Kløvermarken. Foto: Claus Birch

 

Som noget helt nyt i år, har DBU nemlig valgt at livestreame tre udvalgte pokalkampe og har valgt FC Helsingør som den ene. De øvrige opgør er Boldklubben Frem – Vanløse IF (9/8) og Middelfart – Esbjerg (11/8).

 

Livestreamingen af FC Helsingørs kamp i Kløvermarken starter kl. 18:10 og kan følges på dette link:   pokaltv.dbu.dk/christiania-sc-fc-helsingor