Fredensborg BI – FC Helsingør 0-4

DBU Pokalen 2. runde, 31. august 2016 på Fredensborg Stadion

Denne historie er læst 1726 gange!

Et veloplagt FC Helsingør-mandskab gjorde onsdag aften kort proces i lokal- og pokalbraget mod Fredensborg. Med to mål indenfor godt et kvarter var opgøret reelt afgjort og de lyseblå er klar til 3. runde.

Med to scoringer nåede Martin Koch op på 30 mål i 60 kampe for FC Helsingør og er dermed den femte mest scorende spiller i klubbens historie.

Da de to hold mødtes i samme turnering sidste efterår, måtte FCH slide betydeligt for en 1-0 sejr. Denne gang stillede Christian Lønstrup og Co. imidlertid i en noget stærkere version og selvom Fredensborg også har forstærket sig betydeligt efter oprykningen til 2. division, så var der en klasse eller to i forskel på de to hold.

FODBOLD: Essam Salamoun (FC Helsing¿r) holdes af Mads Falck (Fredensborg) under kampen i DBU Pokalen 2. runde mellem Fredensborg BI og FC Helsing¿r 31. august 2016 pŒ Fredensborg Stadion. Foto: Claus Birch
Essam Salamoun spillede en af sine bedste kampe i FCH-trøjen. Her er det den tidligere FCH-spiller Mads Falck, der forsøger at holde fast i den unge kantspiller. Foto: Claus Birch

FCH spillede hurtigt og udfordrende og bragte sig foran efter bare 13 minutter, da Johannes Ritter kom igennem på højre side og centrede fladt til Mads Aaquist. Bare tre minutter efter blev det 2-0, da debuterende Morten Hegaard fandt Martin Koch med en lang aflevering. Den rutinerede angriber havde luret at Fredensborg-keeper Jesper Christensen var på mellemhånd og headede i en blød bue bolden i mål.

Fem minutter efter var André Riel igennem, men skød lige forbi i en meget ensrettet første halvleg. Det var dog et stakket frist for hjemmeholdet, for en sprudlende Mads Aaquist holdt legestue og spillede Martin Koch fri til 3-0 målet.

FODBOLD: Souheib Dhaflaoui (FC Helsing¿r) t¾mmer bolden under kampen i DBU Pokalen 2. runde mellem Fredensborg BI og FC Helsing¿r 31. august 2016 pŒ Fredensborg Stadion. Foto: Claus Birch
Souheib Dhaflaoui fik en rigtig fin debut for FC Helsingør, med fin boldbehandling og hurtige fødder. Foto: Claus Birch

Anden halvleg bød på endnu en debutant, da lejesvenden Souheib Dhaflaoui fra FC Nordsjælland kom på banen. Han gjorde et meget positivt indtryk, med hurtig og udfordrende boldomgang og mange løb. Et spiller der kan gå hen og blive en rigtig publikumsfavorit og et spændende indslag på FCH-holdet i efteråret.

Fredensborg havde kampen igennem spredte forsøg, fra især Zakaria El-Ouaz, men bortset fra en enkelt stor chance, var de grønne ikke i nærheden af at komme på måltavlen.

Istedet blev det 4-0 små ti minutter før tid, da Mads Aaquist fra en meget spids vinkel og med stor selvtillid vippede bolden i nettet til slutresultatet.

DBU Pokalen, 2. runde
Onsdag d. 31. august 2016, kl. 17:30 på Fredensborg Stadion
Fredensborg BI – FC Helsingør
0-4 (0-3). Tilskuere: 452
0-1 Mads Aaquist (13)
0-2 Martin Koch (16)
0-3 Martin Koch (31)
0-4 Mads Aaquist (82)

Fredensborg BI (4-5-1): Jesper Christensen – Mads Brøndberg, Laurits Lund, Casper Abildgaard, Kenneth Thinter – Tobias Toftesgaard (64.: Faruk Gøde), Oliver Hansen (34.: John Frederiksen), Mads Falck, Kasper Antonsen (Anf), Zakaria El-Quaz – Austin Smith (57.: Kevin Schmidt).
Ikke benyttet: Adrian Kappenberger (M), Tobias Nilsson, Michael Gorm Nielsen, Nicolai Wisborg.
Cheftræner: Claus Larsen

FC Helsingør (4-4-2): Daniel Jespersen – Johannes Ritter, Morten Hegaard, Rasmus Minor Petersen (Anf), Matthias Andersen – Essam Salamoun, Ricki Olsen, Alexander Fioretos (50.: Souheib Dhaflaoui), Mads Aaquist – André Riel (57.: Jonathan Nielsen), Martin Koch (75.: Mikkel Fossum Basse).
Ikke benyttet: Ars Vaporakis (M), Ismail Esen, Mikkel Ketelsen, Felix Silveira Brun.
Cheftræner: Christian Lønstrup

Advarsler: Kasper Antonsen (62), John Frederiksen (76), begge Fredensborg BI.

Dommer: Jonas Hansen