FC Helsingør – Fremad Amager 2-2

1. Division, 16. oktober 2016 på Helsingør Stadion

Denne historie er læst 3255 gange!

FC Helsingør måtte endnu engang lade sig nøje med uafgjort, da Lønstrups tropper søndag eftermiddag spillede 2-2 mod Fremad Amager.

En kamp som de lyseblå på forhånd havde håbet at kunne vinde, men i sidste ende måtte være tilfredse med et point, efter to gange at have været bagud.

Andreas Holm’s scoring var hans allerførste for FC Helsingør, i anførerens kamp nummer 68.

Gæsterne chokstartede med en scoring efter bare 17 sekunder, da målmand Aris Vaporakis ikke fik fat i et indlæg, som Andreas Holm istedet headede lige ud til kantspilleren Martin Jensen.

Det varede dog kun få minutter før FCHs anfører kunne gøre skaden god igen, da han satte panden på et hjørnespark fra Ricki Olsen og fik udlignet til 1-1.

FC Helsingørs forhåbninger om en sejr fik imidlertid endnu et tryk, da rutinerede Olcay Senoglu satte indersiden på Martin Jensens flade indspil og bragte gæsterne foran igen, kort før pausen.

Bare minuttet efter fortsatte uturen, da Mathias Gehrt faldt uheldig ned på skulderen og måtte udskiftes. Efterfølgende blev han kørt på skadestuen med mistanke om et brækket kraveben og kan i værste fald være ude resten af året.

Christian Lønstrup skubbede Vito Hammershøy-Mistrati længere frem i de sidste 45 minutter, hvor FCH havde overtaget og midt i halvlegen lykkedes det igen at få udlignet. Oplægget kom fra André Riel der kom igennem på højrekanten og fandt Martin Koch, der kastede sig frem og sendte bolden i nettet til 2-2.

Efter udligningen pressede FCH på for et sejrsmål, men trods meget boldbesiddelse, fik man ikke spillet sig frem til de helt store chancer.

– Det var vel en halvleg til hver. Vi spiller alt for passivt i første halvleg, hvor vi ellers reagerer fint på at komme hurtigt bagud. Presset er dårligt, vores kanter bliver ikke sat i scene og vores forsvar virkede ikke parate i de afgørende situationer. Efter en ordentlig røffel i pausen blev vores udtryk meget bedre i sidste halvdel, hvor vi får lagt et godt pres. Vi prøver også at jagte sejren til sidst, men det skulle ikke blive i dag, sagde Christian Lønstrup til Helsingør Dagblad.

1. Division, 13. runde
Søndag d. 16. oktober 2016, kl. 13:45 på Helsingør Stadion

FC Helsingør – Fremad Amager
2-2 (1-2). Tilskuere: 843
0-1 Martin Jensen (1)
1-1 Andreas Holm (4)
1-2 Olcay Senoglu (38)
2-2 Martin Koch (65)

FC Helsingør (4-4-2): Aris Vaporakis – Ricki Olsen, Andreas Holm (Anf), Rasmus Minor Petersen, Nicholas Marfelt – Mathias Gehrt (39.: Souheib Dhaflaoui), Morten Bertolt (87.: Essam Salamoun), Vito Hammershøy-Mistrati, Anders Holst (62.: Johannes Ritter) – André Riel, Martin Koch.
Ikke benyttet: Frederik Rej-Rosenqvist (M), Mikkel Fossum Basse, Alexander Fioretos, Morten Hegaard.
Cheftræner: Christian Lønstrup

Fremad Amager (4-4-2): Alexander Horsebøg – Boris Saric, Mike Vinther Mortensen, Johannes B. Madsen, Malte Meier Carlsen – Rune Friis (73.: Mathias Mejer Knudsen), Mohammed Abdalas (87.: Cem Vadar), Hakan Redzep, Martin Jensen – Anders Kaagh (62.: Nicolas Mortensen), Olcay Senoglu.
Ikke benyttet: Esben Madsen (M), Andreas Granskov, Lucas Simonsen.
Cheftræner: John Faxe Jensen

Advarsler:  Rasmus Minor Petersen (10), Vito Hammershøy-Mistrati (72), begge FC Helsingør, Hakan Redzep, Fremad Amager.

Dommer: Peter Kjærsgaard

1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*