Ketelsen og Silveira siger farvel

FCH vil hjælpe midtbanespillere til mere spilletid

Denne historie er læst 4572 gange!

Der har været langt til spilletid for en del af FC Helsingørs førsteholdstrup i efteråret. Ikke færre end 28 spillere har cheftræner Christian Lønstrup rådet over og flere har kun fået spilletid i U21-turneringen eller i de tidlige runder af DBU Pokalen.

FODBOLD: Mikkel Ketelsen (FC Helsingør) under kampen i DBU Pokalen mellem FC Helsingør og Fremad Amager den 13. august 2014 på Helsingør Stadion. Foto: Claus Birch.
Mikkel Ketelsen i kamp for FC Helsingør i 2014 på Helsingør Stadion. Ialt 10 kampe nåede midtbanespillere for FCH. Foto: Claus Birch.

Lønstrup ønsker fremadrettet en trup på 20 markspillere og tre målmænd, hvilket betyder slankekur for de lyseblå henover jul og nytår.

De første spillere er der nu sat navn på og det betyder at Mikkel Ketelsen og Felix Silveira Brun er fortid i FCH.

– Der er for langt til spilletid hos os. Nu skal vi finde et ny klub til dem, hvor de kan få spilletid, siger FCH-direktør Janus Kyhl til Frederiksborg Amts Avis.

19-årige Felix Silveira Brun blev i sommer hentet op fra U19-holdet og nåede kun en enkelt optræden på klubbens bedste mandskab, hvor han tilmed scorede i pokalkampen mod Christiania SC.

FODBOLD: under kampen i DBU Pokalen 1. runde mellem Christiania SC og FC Helsing¿r den 16. august 2016 i Kl¿vermarken, K¿benhavn. Foto: Claus Birch
Felix Silveira Brun scorede i sin eneste officielle førsteholdskamp, i DBU Pokalen mod Christiania SC den 16. august 2016. Foto: Claus Birch

For midtbanespilleren Mikkel Ketelsen har efteråret slet ikke budt på kampe, siden han i juli kom tilbage fra Vanløse IF, men i 2014-15 nåede han 10 kampe for de lyseblå.

Tredje spiller der forlader FCH er som bekendt keeper Daniel Jespersen, der i november blev erklæret fodboldinvalid med en ødelagt menisk og korsbånd efter et uheld under træning.