Dhaflaoui til prøvetræning i USA

FC Nordsjælland-spiller til prøvetræning i Major League Soccer

Denne historie er læst 2039 gange!

Souheib Dhaflaoui spillede på en lejeaftale i FC Helsingør i efteråret. Nu kan FC Nordsjælland-spilleren være på vej til Major League Soccer. Foto: Claus Birch

Midtbanespilleren Souheib Dhaflaoui, der i efteråret var udlejet fra FC Nordsjælland til FC Helsingør, er måske på vej til en karriere i USA. Således skulle FCN-spilleren været inviteret til prøvetræning i Major League Soccer, den såkaldte MLS Combine, skriver bold.dk.

FAKTA
Souheib Dhaflaoui (f. 8. maj 1996)
Position: Kant
Klubber: B.93, FC Nordsjælland, FC Helsingør
Superligakampe / Mål: 8 / 0
FCH-kampe / Mål: 10 / 0
Kontrakt (leje) til: 31. december 2016
Trøje nr: 27
The Major League Soccer Player Combine er en 4-dages prøvetræning, der finder sted hvert år i januar i Fort Lauderdale i Florida. Træningen overværes af trænere og scouts fra klubberne i Major League Soccer og omfatter også et antal træningskampe.

Med til prøvetræningen er også FC Nordsjællandspilleren Dominic Oduro.

Souheib Dhaflaoui kom til FC Helsingør på transfervinduets sidste dag i august 2016 på en lejeaftale for resten af året. Han nåede ialt 10 kampe i den lyseblå trøje.