Tilskuerrekorden faldt i Malmö

3.084 tilskuere det højeste til en FCH-kamp nogensinde

Denne historie er læst 2427 gange!

Der var 3.084 tilskuere påŒ plads til træningskampen mellem Malmöš FF og FC Helsingør på Malmöš Idrottsplats – det højeste tal nogensinde til en FCH-kamp – og de skabte en festlig ramme om opgøret. Foto: Claus Birch

Med 3.084 åskådare skabte Malmö FF ikke kun en festlig ramme om lørdagens træningskamp mod FC Helsingør på Malmö Idrottsplats. De mange fodboldglade svenskere betød også, at der blev sat ny tilskuerrekord for en FCH-kamp.

Indtil lørdag var 3.038 det højeste antal! Nemlig dem, der mødte op på Helsingør Stadion den 23. september 2009 og så FCH tabe 1-2 til de danske mestre fra FC København i pokalturneringens 3. runde.

Kampen i Malmö var femte gang FCH havde mere end 2000 tilskuere:

3.084 tilskuere Malmö FF – FC Helsingør 0-1 (Træningskamp), 28. januar 2017.

3.038 tilskuere FC Helsingør – FC København 1-2 (Ekstra Bladet Cup 3. runde), 23. september 2009.

2.949 tilskuere Lyngby Boldklub – FC Helsingør 1-0 (Bet25 Liga), 8. maj 2016.

2.833 tilskuere Hvidovre IF – FC Helsingør 2-2 (2. Division Øst), 9 juni 2013.

2.192 tilskuere Næstved IF – FC Helsingør 5-1 (2. Division Øst), 3. november 2013.

Se alle de bedst besøgte kampe her.

I går var det så de svenske mestre der stod på modsatte side af midterlinien og selvom det blev til et nederlag, så understregede MFF, at klubben har nogle fantastiske fans, der sang deres yndlinge på banen på spektakulær vis.

Som journalist Max Wiman ganske rammende skrev i Sydsvenskan:
“I tio minuter satt vi och tyckte att det nästan kändes som en allsvensk premiär…. Över 3000 åskådare är egentligen lite smågalet, men vi har väl börjat vänja oss. Men det var nog det mest anmärkningsvärda egentligen. Framför allt att runt 500 hade bänkat sig redan 45 minuter före avspark i den nollgradiga eftermiddagen. Då längtar man verkligen…”

Ja, så længes man virkelig….

Også FC Helsingørs svenske midtbanespiller Alexander Fioretos var fuld af lovord for modstandernes tilskuere.
– Det var meget heftigt. De har fantastiske fans, der altid følger dem, sagde Fioretos, der bor i Lund og følger Allsvenskan på nærmeste hold.

Mens hjemmeholdets tilskuere dominerede tribunerne på det gamle stadion under kampen, så var der lidt mere plads bagefter, hvor FCH-spillerne kunne takke deres egne trofaste fans, der havde taget turen over Sundet.

En helt igennem minderig dag hinsidan….