EB: SønderjyskE køber Marfelt for 600.000 kr

Tredje FCH-spiller der tager turen til Superligaen

Denne historie er læst 4902 gange!

Ifølge Ekstra Bladet er Nicholas Marfelt på vej til SønderjyskE, der betaler FC Helsingør 600.000 kr for venstrebacken. Foto: Claus Birch

FC Helsingørs 22-årige venstre back Nicholas Marfelt kan nu skrive Superliga-spiller på visitkortet. Det skriver Ekstra Bladet sent søndag, for en transfersum der ifølge bladets oplysninger sender ham til SønderjyskE for 600.000 kroner.

Dermed bliver Marfelt den tredje FCH-spiller på godt et halvt år, der bliver solgt til en Superligaklub, efter Kasper Enghardt (Randers FC) og Philip Zinckernagel (SønderjyskE).

FAKTA
Nicholas Marfelt (f. 15.09.1994)
Position: Venstreback
Trøje nr.: 3
Klubber: Husum Boldklub, Hvidovre IF, FC Nordsjælland, FC Helsingør
Kampe / Mål for FCH: 16 / 3
Kontrakt til: 30. juni 2018
Ifølge bladet mangler Marfelt kun at forhandle de personlige krav på plads, før aftalen kan offentliggøres.

Nicholas Marfelt kom til FC Helsingør i sommeren 2016 fra Hvidovre IF, hvor han skrev en 2-årig kontrakt med FCH.

I SønderjyskE er han udset til at erstatte Marc Dal Hende, der netop er blevet solgt til FC Midtjylland.