Snekkersten IF – FC Helsingør 0-9

Denne historie er læst 2144 gange!

Craig Joemath kom for første gang på måltavlen da FCH her til aften storsejrede over Snekkersten IF. Foto: Claus Birch

Det skulle have været Hvidovre IFs 2. divisionshold der stod på den anden side af midterlinien, men efter et sent afbud fra københavnerne på grund af sygdom og skader, tilbød Snekkersten IF i stedet at agere træningsmodstander for FCH’erne.

Det lokale Serie 2 hold – med den tidligere FCH’er Hulusi Dolar i spidsen – kæmpede det bedste de havde lært, men som resultatet mere end antyder, var det langt fra tilstrækkeligt.

FC Helsingør cruisede sig til en komfortabel 9-0 sejr, grundlagt af Mads Aaquist der med tre mål vendte effektfuldt tilbage efter en skadesperiode.

Med for første gang var også nytilkomne Pierre Larsen fra Boldklubben Frem, der startede på højrekanten samt Emil Lindberg i målet. Frem Hellebæk-keeperen ser ud til at blive tredjekeeper i FCH dette forår, men havde en kold dag på kontoret denne tirsdag aften.

Der stod 9-0 på tavlen efter de 90 minutter, men reelt kunne det have været det dobbelte. Det var dog ikke så vigtigt på en aften, hvor cheftræner Christian Lønstrup igen havde rystet posen og fik set spillerne i nye sammenhænge.

Efter den bidende kulde på Sydkystanlægget kan FCH-truppen nu se frem til anderledes behagelige træningstemperaturer, når de fredag flyver til en uges træningslejr i Belek i Tyrkiet.

Træningskamp
Tirsdag d. 7. februar 2017, kl. 18:45 på Sydkystens Idrætsanlæg

Snekkersten IF – FC Helsingør
0-9 (0-4). Tilskuere: 60
0-1 Mads Aaquist (20)
0-2 Mads Aaquist (30)
0-3 Rasmus Gasberg (35)
0-4 Anders Holst (45)
0-5 Anders Holst (47)
0-6 Mads Aaquist (55)
0-7 Craig Joemath (70)
0-8 Anders Junge (75)
0-9 Frederik Roepstorff (80)

FC Helsingør (4-4-2): Emil Lindberg – Ricki Olsen, Morten Hegaard, Martin Fisch, Mathias Johannsen – Pierre Larsen, Johannes Ritter, Anders Holst (Anf), Rasmus Gasberg – Mads Aaquist, Martin Koch.
Indskiftede reserver: Ismael Esen (U19), Anders Junge, Craig Joemath, Frederik Roepstorff (U19).
Cheftræner: Christian Lønstrup