Elite 3000 Helsingør – Helsingborgs IF 2-5

Træningskamp, 25. juni 2008 på Helsingør Stadion

Denne historie er læst 1574 gange!

Storebror er stadig stærkest, skrev Helsingør Dagblad og mente at 5-2 var et ganske passende resultat efter en anden halvleg der var klart mest svensk. På udklippet er Michael Gorm Nielsen i offensiven med Hulusi Dolar i baggrunden.

Scandlines Invitation turneringen bød i dag på endnu en spændende kamp for Elite 3000’s Danmarksseriehold, der var oppe imod Helsborgs IF. Ikke overraskende vandt de stærke svenskere nabodysten, men efter en hidsig start, fik de lyseblå også lov at spille med. Michael Gorm Nielsen snittede bolden i mål til reducering og så kunne gæstespilleren Morten Johansen fra Lyngby endda udligne, efter et flot gennemspillet angreb.

Efter pausen satte svenskerne mere rutine på banen, og så blev tempoforskellen også udtalt. Det blev 4-2 inden Elite 3000 fik en god scoringsmulighed, da Jeppe Christiansen headede over efter hjørnespark. Forhindre en 5-2 sejr kunne de lyseblå dog ikke, men mon ikke oplevelsen var belønning nok for de fleste af hjemmeholdets spillere. Ronni Andersen og Jabu Mahlanku blev valgt til de to holds bedste.

Efter kampen mødtes Zenit St. Petersburg så FC Nordsjælland, og her kom tigrene alvorligt i kløerne på den russiske bjørn. UEFA-Cup vinderne sejrede hele 5-1 og udspillede i perioder det danske SAS-liga mandskab.

Træningskamp
Onsdag d. 25. juni 2008, kl. 17.00 på Helsingør Stadion

Elite 3000 Helsingør – Helsingborgs IF
2-5 (2-2). Tilskuere: 800
0-1 Jabu Mahlanhu (17)
0-2 Fredrik Svanbäck (20)
1-2 Michael Gorm Nielsen (30)
2-2 Morten Johannsen (42)
2-3 Fredrik Olsson (60)
2-4 Tobias Holmqvist (65)
2-5 Mattias Unkuri (85)

Elite 3000 Helsingør (4-4-2): Ignacio Sanchez – Jacob Seiger, Hulusi Dolar, Jeppe Christiansen, Ronni Andersen – , Abel Ramirez, Michael Gorm Nielsen, Mikkel Vindahl Nielsen, Morten Johannsen (Lyngby Boldklub) – Anders Henriksen, Jonas Rohrberg.
Indskiftede reserver: Jacob Jensen, Jacob Wedell, Tarik Benjellou, Casper Mørk, Christian Pind, Taner Dal (ynglinge), Enes Ünsün og Christian Tyron.
Cheftræner: Lars Dalsborg

Helsingborgs IF: Oscar Berglund, Skuru Mandla, Marcus Nilsson, Samir Beloufa, Fredrik Svanbäck, Mattias Unkuri, Henrik Fribrock, Jabu Mahlanhu, Martin Kolár, Fredrik Olsson, Tobias Holmqvist.
Indskiftede reserver: Mambousch, Daniel Andersson, Erik Wahlstedt, May Spiwe, Viktor Agardius og Johan Falkesäter.

GemGem