Morten Bertolt træner med FC Helsingør

Få kommentarer fra den sportslige ledelse

Denne historie er læst 2734 gange!

Den tidligere superligaspiller Morten Bertolt er måske på vej til FC Helsingør. I hvertfald har den 31-årige alsidige midtbanespiller trænet med i sundbyen de sidste par dage og hans tid i FC Roskilde – som FCH møder i sæsonpremieren på søndag – synes at være talte.

IMG_1892
Morten Bertolt på træningsbanen hos FC Helsingør.

FC Helsingørs sportschef har ikke mange kommentarer til Bertolts tilstedeværelse.
– Jamen, det er da rigtig at Morten har været heroppe, mandag og tirsdag. Hans agent ringede og spurgte, om han måtte træne med og det har han så fået lov til.

Morten Bertolt var en af profilerne, da FC Roskilde med en flot forårssæson, reddede sig fornyet ophold i den næstbedste række.

FCR-træner Anders Theil har længe ønsket en forlængelse af Bertolts kontrakt, men også indikeret, at økonomien kunne være et problem.

Hvorvidt FC Helsingør har de økonomiske muskler til at binde an med den tidligere FC København, Sønderjyske, Lyngby og FC Vestsjælland-spiller, står dog hen i det uvisse.
– Han er en dygtig spiller, så jeg forstår godt, at de var glade for ham i Roskilde. Det ville jeg da også være, lyder det kryptisk fra Johnni Mosevang Christensen.